javabog.dk  |  << forrige  |  indhold  |  næste >>  |  programeksempler  |  om bogen

11 XML, indholdssyndikering og webtjenester


11.1 Introduktion til XML 212

11.1.1 XML-formatet 212

11.1.2 DOM - Dokumentets objektmodel 213

11.1.3 XPath - stier i XML-dokumenter 214

11.1.4 Transformering af XML-data (XSL) 214

11.1.5 XML-behandling (SAX og DOM) 215

11.1.6 Dokumenttypedefinitionen 215

11.2 XML-behandling i Java 216

11.2.1 Brug af DOM og XPath 216

11.2.2 Nem generering af XML fra Java-objekter 218

11.3 Syndikering (nyhedsfødning) 219

11.3.1 Nyhedskildernes format 220

11.3.2 Fremvisning med RSS-taglib 222

11.3.3 Fremvisning med Java 223

11.3.4 Syndikering med JSTL 225

11.3.5 Mere information og nyhedskilder på nettet 226

11.4 Principper i metodekald over netværk 227

11.4.1 Systemer til metodekald over netværk 227

11.5 Webtjenester 228

11.5.1 SOAP - kommunikation med webtjenesten 228

11.5.2 WSDL - beskrivelsen af webtjenesten 229

11.5.3 UDDI - offentlige lister over webtjenester 229

11.5.4 Bruge Googles webtjenester til søgninger 229

11.5.5 Genere Java-API fra webtjeneste (WSDL) 230

11.5.6 Generere webtjeneste (WSDL) fra Java-klasse 231

11.5.7 Avanceret: Strukturen i WSDL- og SOAP-filer 232

11.5.8 Yderligere læsning 235

11.6 Test dig selv 235

11.7 Resumé 236

Dette kapitel forudsætter kapitel 3, Interaktive sider. Det er kompakt skrevet og behandler en række avancerede emner, så lidt forhåndskendskab er en fordel.

11.1 Introduktion til XML

XML (eXtenisble Markup Language) minder meget om HTML, men har et andet formål:

XML-teknologier har været i en rivende udvikling inden for de seneste par år og emnet kunne nemt fylde en separat bog. Af pladshensyn vil de følgende afsnit derfor blot definere de mest centrale begreber inden for XML og behandle de aspekter, der er relevant i forbindelse med JSP og webserverprogrammering.

11.1.1 XML-formatet

En simpel XML-fil kunne se således ud:

persongalleri.xml

<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?> <!-- filnavn: persongalleri.xml -->
<galleri>
  <titel>Betydningsfulde personer</titel>

  <person id="1">
    <fornavn>Troels</fornavn>
    <efternavn>Nordfalk</efternavn>
    <fødselsdato år="1972" måned="08" dag="11" />
  </person>

  <person id="2">
    <fornavn>Jacob</fornavn>
    <efternavn>Nordfalk</efternavn>
    <fødselsdato år="1971" måned="01" dag="01" />
    <værker>
      <værk type="bog">
        <titel>Objektorienteret programmering i Java</titel>
        <isbn udgave="1">8779000940</isbn>
        <isbn udgave="2">8779001378</isbn>
      </værk>
      <værk type="hjemmeside">
        <titel>javabog.dk</titel>
        <url>http://javabog.dk</url>
      </værk>
      <værk type="bog">
        <titel>Videregående programmering i Java</titel>
        <isbn udgave="1">8779001955</isbn>
      </værk>
    </værker>
  </person>
</galleri>

En XML-fil er altså en tekstfil med data i nogle navngivne strukturer. Alle koder skal afsluttes igen med en slutkode, som i

    <fornavn>Jacob</fornavn>

er der intet mellem start- og slutkoden kan det forkortes ved at afslutte med />, f.eks.:

    <fødselsdato år="1971" måned="01" dag="01" />

Denne kode svarer præcist til:

    <fødselsdato år="1971" måned="01" dag="01"></fødselsdato>

En af de smarte ting ved XML-formatet (og HTML-formatet) i forhold til andre filformater er, at det kan udvides: Et program der f.eks ikke forstår afsnittet <værker> i ovenstående XML-fil kan nemt springe dette over. På denne måde kan et filformat senere udvides med flere data, uden at det påvirker eksisterende programmer, der bruger filformatet.

Denne egenskab er en af grundene til at HTML blev en succes: efterhånden som netlæserne udviklede sig og kunne fremvise stadigt mere sofistikerede ting, kunne HTML-koden udvides med flere og flere elementer og attributter og stadigvæk være læsbar og vises rimeligt i gamle netlæsere, der ikke forstod de nye elementer og attributter.

XML har gennemgået en rivende udvikling og der er et så stort antal måder at arbejde med XML på, at det kan virke uoverskueligt til at begynde med.

11.1.2 DOM - Dokumentets objektmodel

DOM (Document Object Model) er en måde at repræsentere et XML-dokument: Hvert element repræsenteres som et objekt med nogle attributter og underelementer, sådan at dokumentet fremstår som et træ af objekter.

Udviklingsværktøjer kan nemt vise og navigere i DOM-træet. Her ses DOM-træet af persongalleri.xml som Borland JBuilder viser det (nogle grene i træet er foldet sammen):

Her er 'roden' i træet <galleri>, som har 3 'grene' i form af underelementerne <titel>, <person> og <person>, som hver kan have flere underelementer.

11.1.3 XPath - stier i XML-dokumenter

XML er så smart indrettet, at man kan angive 'stier' til at finde frem til elementer i et givent dokument. Der er et helt sprog, kaldet XPath, som bruges til at udvælge data i DOM-træet.

Disse stier kan være relative, kan vælge flere elementer og en lang række andre ting.

Her er et par eksempler på XPath-udtryk:

Jacob
Betydningsfulde personer
Objektorienteret programmering i Java
javabog.dk
Videregående programmering i Java
Objektorienteret programmering i Java
Videregående programmering i Java
javabog.dk

Ønsker du at vide mere om XPath-udtryk og lave mere avancerede udtryk så se f.eks.:

11.1.4 Transformering af XML-data (XSL)

XML Style Sheet Language (XSL) er en måde at transformere et XML-dokuments data til et hvilken som helst andet tekstformat, f.eks. HTML. Et XSL-dokumenter gør brug af XPath-sproget til at bestemme hvilke dele af XML-dokumentet, der skal ind hvor.

XSL fungerer, populært sagt, lige som god gammeldags brevfletning: XSL-dokumentet er brevfletningsskabelonen, XML-dokumentet er adresselisten. Når de flettes får man breve ud, der ligner skabelonen, men hvor alle felterne i skabelonen er erstattet med data fra XML-dokumentet.

Ønsker du at vide mere om at skrive XSL-transformering så se f.eks.:

11.1.5 XML-behandling (SAX og DOM)

Der findes to fundamentalt forskellige måder at læse en XML-fil på:

Et program der bruger SAX registrerer en lytter, der får kaldt metoder, mens dokumentet gennemløbes. SAX-måden med seriel læsning er hurtig, har lavt hukommelsesforbrug og er velegnet til at trække nogle data ud at et XML-dokument.

DOM-måden er langsommere og bruger mere hukommelse (da hele dokumentet er repræsenteret i hukommelsen), men kan være mere overskuelig at programmere, da den tillader at man hopper frem og tilbage i objekttræet. Den husker alle elementerne, også dem programmet ikke forstår, og er derfor velegnet til at redigere i XML-dokumenter.

11.1.6 Dokumenttypedefinitionen

Et XML-dokument kan (men skal ikke) have tilknyttet en beskrivelse af hvilke elementer, der er tilladt i dokumentet. Der findes to måder at definere dokumentformatet:

DTD er det letteste at læse for mennesker, men XML Schema er lige så stille i gang med at erstatte DTD, bl.a. fordi det kan udtrykke meget mere komplekse regler for dokumenttypens elementer.

Som udvikler kommer man nok aldrig til at læse en dokumenttypedefinition, da der næsten altid er en vejledning henvendt til mennesker, som er meget lettere at læse.

Derfor har de fleste ikke brug for andet end en overfladisk viden om, hvad det er, der skal stå øverst i deres XML-fil, hvis de vil henvise til en dokumenttypedefinition af den ene eller den anden slags.

Eksempel

Webapplikationers driftsbeskrivelsesfil web.xml (se afsnit 7.5) er et eksempel på en XML-fil med en dokumenttypedefinition.

I starten af web.xml-fil i version 2.3 henvises til et DTD:

starten af web.xml i version 2.3 henviser til et DTD

<?xml version="1.0"?>
<!DOCTYPE web-app PUBLIC "-//Sun Microsystems, Inc.//DTD Web Application 2.3//EN" "http://java.sun.com/dtd/web-app_2_3.dtd">
<web-app>

I web.xml i version 2.4 skiftede man over til XML Schema:

starten af web.xml i version 2.4 henviser til et XML Schema

<?xml version="1.0"?>
<web-app xmlns="http://java.sun.com/xml/ns/j2ee"
    xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
    xsi:schemaLocation="http://java.sun.com/xml/ns/j2ee http://java.sun.com/xml/ns/j2ee/web-app_2_4.xsd"
    version="2.4">

Er du virkelig interesseret i at se hvordan dokumenttypedefinitioner ser ud kan du se:

11.2 XML-behandling i Java

Der findes meget stor understøttelse for XML-behandling i Java. Det følgende er derfor kun et par eksempler på, hvordan XML-værktøjerne kan bruges i forbindelse med webprogrammering og JSP.

11.2.1 Brug af DOM og XPath

Her er en JSP-side, der benytter XML-funktioner indbygget i Javas standardbibliotek til at indlæse persongalleri.xml og lade brugeren afprøve forskellige XPath-udtryk til at trække information ud af filen:

<%@page import="org.w3c.dom.*,org.apache.xpath.*,javax.xml.parsers.*" %>
<html>
<head><title>XPath-prøve fra Java</title></head>
<body>

<%
  String udtryk = request.getParameter("udtryk");
  if (udtryk == null) udtryk = "galleri/person[@id=2]/fornavn/text()";

  try {
    DocumentBuilderFactory factory = DocumentBuilderFactory.newInstance();
    // find filen persongalleri.xml i samme mappe som denne JSP-side
    String side = application.getRealPath(request.getServletPath());
    String fil = side.substring(0, side.lastIndexOf('/')) + "/persongalleri.xml";
    // Fortolk XML-koden til et DOM-træ
    Document træ = factory.newDocumentBuilder().parse("file:"+fil);

    // Lav liste af resultater fra XPath-udtrykket
    NodeList res = XPathAPI.selectNodeList(træ, udtryk);

    %>'<%= udtryk %>' passer på <%= res.getLength() %> element(er):<br><%
    // Gennemløb listen og udskriv
    for (int i = 0; i < res.getLength(); i++) {
      out.print(res.item(i).getNodeValue()+"<br>");
    }

  } catch (Exception e) {
    e.printStackTrace();
    out.print("<p>Der opstod et problem: "+e+"</p>");
  }
%>

<hr>
Prøv et andet XPath-udtryk
<form><input name="udtryk" value='<%= udtryk %>' type="text" size="70"></form>
f.eks.:
<pre>
  galleri/person[@id=2]/fornavn/text()
  //*/titel/text()
  //*/isbn/../titel/text()
  galleri/person/værker/værk[@type="bog"]/titel/text()
  galleri/person/værker/værk[@type="hjemmeside"]/titel/text()
</pre>
Kig evt. på <a href="persongalleri.xml">XML-filen</a>.
</body>
</html>

Ovenstående eksempel bruger XML-funktioner, der findes i JDK1.4. Bruger du en anden version af JDK kan det være at klassen XPathAPI er ukendt. Det skal du så rette op på ved at hente Xalan-Java fra http://xml.apache.org/xalan-j/.

11.2.2 Nem generering af XML fra Java-objekter

Javabønner (og andre objekter med get- og set-metoder) og almindelige objekter fra Javas standardbibliotek (såsom strenge, ArrayList, Date, ...) kan meget nemt gemmes som XML.

I eksemplet Kalender.java i afsnit 9.4.5 gemmer vi en ArrayList af strenge som XML:

  // gem som XML
  XMLEncoder kal = new XMLEncoder(new FileOutputStream("kalender.xml"));
  kal.writeObject(liste);
  kal.close();

Lige så nemt som det er at gemme objekter som XML er det at indlæse dem igen:

  // indlæs kalenderen fra XML-fil på disken 
  XMLDecoder kal = new XMLDecoder(new FileInputStream("kalender.xml"));
  liste = (ArrayList) kal.readObject();
  kal.close();

Kigger man i filen kalender.xml på harddisken ser man at den indeholder

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<java version="1.4.2_03" class="java.beans.XMLDecoder">
 <object class="java.util.ArrayList">
  <void method="add">
   <string></string>
  </void>
  <void method="add">
   <string>Undervise</string>
  </void>
  <void method="add">
   <string></string>
  </void>
  <void method="add">
   <string></string>
  </void>
  <void method="add">
   <string>Holde fri</string>
  </void>
 </object>
</java>

Bemærk at klasserne XMLEncoder og XMLDecoder ikke kan anvendes til at konvertere hvad som helst til og fra XML. Specielt skal man være opmærksom, hvis man ønsker at gemme sine egne klasser: De skal være javabønner og alle data i objektet, man ønsker gemt, skal være egenskaber (se afsnit 9.2.2, Egenskaber på en javabønne).

Serialisering

Ønsker man at gemme alle slags objekter er serialisering med ObjectOutputStream og ObjectInputStream, der f.eks. er beskrevet på http://javabog.dk en bedre løsning.

  // gem som serialiseret objekt (ikke XML)
  ObjectOutputStream kal = new ObjectOutputStream(
                           new FileOutputStream("kalender.ser"));
  kal.writeObject(liste);
  kal.close();

og de-serialisering:

  kal = new ObjectInputStream(new FileInputStream("kalender.ser"));
  liste = (ArrayList) kal.readObject();
  kal.close();

Ulempen med serialisering er, at filen med de gemte objekter (kalender.ser) er i et binært format, der meget vanskeligt kan læses på anden måde end ved at deserialisere det i Java.

11.3 Syndikering (nyhedsfødning)

Indholdssyndikering (eng.: content syndication) går kort sagt ud på at hente information (f.eks. nyheder) fra andre hjemmesider og vise det på sin egen.

Syndikering kan give liv i en hjemmeside og anvendes rigtig meget på næsten alle internetportaler, når de på forsiden viser f.eks. vejrudsigter og nyheder og anden information, som de ikke selv producerer, men henter fra andre steder på nettet.

Syndikering forkortes RSS, der står for (afhængigt af hvem man spørger :-) Really Simple Syndication, Rich Site Summary eller RDF Site Summary. Teknologien udsprang af RDF (Resource Description Framework), et system Netscape oprindelig introducerede.

11.3.1 Nyhedskildernes format

Informationen fra den anden hjemmeside skal være i et bestemt XML-format. For eksempel Java-nyheder fra Sun:

eksempel fra http://servlet.java.sun.com/syndication/rss_java_highlights.xml på RSS-fil med nyheder

<?xml version="1.0"?>
<rss version="0.91">
  <channel>
    <title>java.sun.com</title>
    <link>http://java.sun.com/</link>
    <description>java.sun.com is the premier source of information about the Java platform.</description>
    <language>en-us</language>
    <copyright>Copyright: (C) 1995-2003 Sun Microsystems, Inc.</copyright>

    <image>
      <title>java.sun.com</title>
      <url>http://java.sun.com/images/v4_java_logo.gif</url>
      <link>http://java.sun.com/</link>
      <width>38</width>
      <height>66</height>
      <description>Visit java.sun.com</description>
    </image>

    <item>
      <title>Play Ball!</title>
      <link>http://servlet.java.sun.com/logRedirect/rss_java_highlights/http://developer.java.sun.com/developer/technicalArticles/ThirdParty/Tendu/</link>
      <description>Tendu's Java software applications give Major League baseball teams instant insight -- and maybe even a competitive advantage.    </description>
    </item>

    <item>
      <title>Toward a Global "Internet of Things"</title>
      <link>http://servlet.java.sun.com/logRedirect/rss_java_highlights/http://developer.java.sun.com/developer/technicalArticles/Ecommerce/rfid/index.html</link>
      <description>Everything you buy, consume, and enjoy--even trees!--may soon be tagged with a unique ID. Learn all about the Java technology that is propelling the Internet ever further into the physical world. </description>
    </item>
  ... (flere <item>-indgange)
  </channel>
</rss>

Her kunne man f.eks. bruge XPath-udtrykket 'rss/channel/description/text()', for at få beskrivelsen af nyhedskilden (der er: 'java.sun.com is the premier source of information about the Java platform.').

Ovenstående er RSS version 0.91. Det præcise format har gennem tiden ændret sig lidt, så på nettet kan man finde nyhedskilder i RSS-format version 0.91, 0.92, 1.0 og 2.0. De enkelte versioner adskiller sig ikke meget fra hinanden, men DOM-træerne kan være lidt forskellige, så man skal lige tjekke om nyhederne kommer korrekt over på ens egen side.

Her er et eksempel på en RSS-fil version 1.0 med nyheder fra Danmark Radio:

eksempel fra http://www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/rss/ på RSS-fil version 1.0 (nogle af indgange er fjernet)

<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?>
<rdf:RDF xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#"
         xmlns="http://purl.org/rss/1.0/"
         xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
         xmlns:taxo="http://purl.org/rss/1.0/modules/taxonomy/"
         xmlns:syn="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/">

<channel rdf:about="http://www.dr.dk/nyheder/">
<title>DR Nyheder Online</title>
<link>http://www.dr.dk/nyheder/</link>
<description>Velkommen til DR Nyheder på nettet: Nyheder opdateret 24 timer i døgnet. © DR 2003</description>
<dc:language>da</dc:language>
<items><rdf:Seq>  
 <rdf:li rdf:resource="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194577" /> 
 <rdf:li rdf:resource="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194567" /> 
 <rdf:li rdf:resource="http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=194574" /> 
 <rdf:li rdf:resource="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194569" /> 
 <rdf:li rdf:resource="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194553" /> 
</rdf:Seq></items>
    
<item rdf:about="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194577">
 <title>Læger truer med sygehusstrejke</title>
 <link>http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194577</link>
 <description>En alvorlig konflikt truer med at lamme dele af det vestsjællandske sundhedsvæsen, efter at 70 ledende medarbejdere på tre sygehuse i Vestsjællands Amt har klaget til amtspolitikerne over to medicinske chefer.</description>
</item>
      
<item rdf:about="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194567">
 <title>Sverige - et smuthul for tvangsægteskaber</title>
 <link>http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194567</link>
 <description>Hver måned flytter mellem 48 og 64 unge nydanskere til Sverige for at blive familiesammenført med en borger fra et ikke-EU-land, som de på grund af den danske 24-års-regel ikke kan blive sammenført med i Danmark. Siden vender de tilbage til Danmark.</description>
</item>
      
<item rdf:about="http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=194574">
 <title>To franske journalister gidsler i Irak</title>
 <link>http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=194574</link>
 <description>Irakiske bortførere har givet Frankrig 48 timer til at gå ind på deres krav, hvis de skal skåne to franske journalister, som blev bortført forleden. Bortførerne kræver, at Frankrig ophæver loven fra foråret, der forbyder muslimske piger at bære hovedtørklæde i franske skoler.</description>
</item>
      
<item rdf:about="http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194569">
 <title>Advarsel mod sød yoghurtdrik</title>
 <link>http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=194569</link>
 <description>Ernæringseksperter advarer mod Arlas søde yoghurtdrik Cultura, som de kalder for slik forklædt som yoghurtdrik, fordi drikken indeholder næsten lige så meget sukker som sodavand. Topscoreren er vaniljedrik, der indeholder svarende til 21 sukkerknalder.</description>
</item>

</rdf:RDF>

Sammenligner man ovenstående med eksemplet med Java-nyheder, ser man at DOM-træet er lidt anderledes. Man skal f.eks. bruge 'RDF/channel/description/text()' som XPath-udtryk (med RDF i stedet for rss) for at få beskrivelsen ('Nyheder Danmarks Radio')1.

11.3.2 Fremvisning med RSS-taglib

Lad os nu se på, hvordan man kan indflette andres nyheder i sine egne sider.

Hvis man ikke har mod på selv at skrive koden, der henter og behandler XML-filerne kan man på http://java.sun.com/developer/technicalArticles/javaserverpages/rss_utilities/ få et JSP taglib-bibliotek der tillader RSS-fødning (af kilder med RSS version 0.91, 0.92 og 2.0) til en webside. Et tag library (forkortet taglib) er, som navnet antyder, et bibliotek af HTML-lignende koder. Ligesom JSP-koderne udføres disse på serveren, sådan at klienten aldrig ser dem.

På hjemmesiden er også beskrevet, hvordan taglib-biblioteket installeres. Dette er en rimelig nem procedure: Hent ZIP-filen, læg rssutils.jar ind i WEB-INF/lib/ i webapplikationen og rssutils.tld ind i WEB-INF/.

Herunder er et simpelt eksempel på brug af RSS-taglibbet:

<%@ taglib uri="/WEB-INF/rssutils.tld" prefix="rss" %>
<html>
<head><title>Syndikering med RSS-taglib</title></head>
<body>

<h1>Java-nyheder</h1>
<rss:feed feedId="nyh"
          url="http://servlet.java.sun.com/syndication/rss_java_highlights.xml" />

<rss:forEachItem feedId="nyh">
  <a href='<rss:itemLink feedId="nyh"/>'><rss:itemTitle feedId="nyh"/></a>&nbsp;
  <font size="-1">
    <rss:itemDescription feedId="nyh"/>
  </font><br>
</rss:forEachItem>
Kilde:<rss:channelTitle feedId="nyh"/><br>

<h1>Trådløse nyheder</h1>
<rss:feed feedId="traadl" 
      url="http://servlet.java.sun.com/syndication/rss_wireless_highlights.xml" />
<rss:forEachItem feedId="traadl">
  <rss:itemTitle feedId="traadl"/>
   (<a href='<rss:itemLink feedId="traadl"/>'>læs mere</a>)<br>
</rss:forEachItem>

</body>
</html>

Denne side producerer følgende skærmbillede, med nyheder fra to nyhedskilder (Java-nyheder og nyheder om trådløse apparater) præsenteret lidt forskelligt neden under:

11.3.3 Fremvisning med Java

Har du mod på selv at arbejde med XML, kan du benytte Javas indbyggede funktioner til at udvælge informationer fra en RSS-nyhedkilde med XPath og flette dem ind i dine sider.

Det følgende eksempel fletter nyheder fra Danmarks Radio ind i siden:

<%@page import="org.w3c.dom.*,org.apache.xpath.*,javax.xml.parsers.*" %>
<html>
<head><title>Syndikering med Java</title></head>
<body>

<%
  String kilde = request.getParameter("kilde");
  if (kilde == null) kilde = "http://www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/rss/";

  try {
    DocumentBuilderFactory factory = DocumentBuilderFactory.newInstance();
    // Fortolk kildens XML-kode til et DOM-træ
    Document træ = factory.newDocumentBuilder().parse(kilde);

    // Find titlen på nyhedskilden med XPath-udtryk
    Node titel = XPathAPI.selectSingleNode(træ, "RDF/channel/title/text()");
  %>

<h1>Nyheder fra <%= titel.getNodeValue() %></h1>
<a href="<%= kilde %>" type="application/rss+xml">RSS-kilde</a> til disse nyheder.
<p>
  <%
    // Lav liste med overskrifter på artikler med XPath-udtryk
    NodeList overskrifter = XPathAPI.selectNodeList(træ, "RDF/item/title/text()");

    // Lav liste over henvisninger til mere læsninger med XPath-udtryk
    NodeList henvisninger = XPathAPI.selectNodeList(træ, "RDF/item/link/text()");

    // Gennemløb listerne og udskriv dem
    for (int i = 0; i < overskrifter.getLength(); i++) {
      out.print(overskrifter.item(i).getNodeValue());
      out.print(" <a href="+henvisninger.item(i).getNodeValue()+">mere</a><br>");
    }

  } catch (Exception e) {
    e.printStackTrace();
    out.print("Et problem opstod: "+e);
  }
%>


<p>
Prøv en anden nyhedskilde

<form>
<input type="text" name="kilde" 
 value="http://slashdot.org/index.rss" 
 size="40">
</form> 

</body>
</html>



Eksemplet tillader at man kan ændre nyhedskilde. På billedet til højre hentes nyhederne i stedet fra Slashdot (der leverer nyheder for nørder).

11.3.4 Syndikering med JSTL

Man kan også udnytte JSTL til syndikering. I afsnit 6.4.1 vises et eksempel, der indfletter nyheder fra Danmarks Radio ved hjælp af JSTLs XML-funktioner:

I afsnit 6.4.2 er også nævnt lidt om caching af nyhedskilder, som er relevant at overveje, hvis man for alvor vil gøre brug af syndikering.

XPath-udtrykkene i afsnit 6.4.1 er desværre lidt knudrede:

  <x:out select="$rss//*[name()='channel']/*[name()='title'][1]"/>

Det skyldes at JSTLs XML-behandling endnu ikke fuldt understøtter brug af namespaces, som RSS version 1.0 benytter (det er de mange xmlns:-koder i toppen af DRs RSS-fil).

Det kunne egentlig være skrevet så enkelt som (RSS 1.0):

  <x:out select="$rss/RDF/channel/title/text()"/>

eller (RSS 0.91, hvor DOM-træets rod hedder rss og ikke RDF):

  <x:out select="$rss/rss/channel/title/text()"/>

En fordel ved de knudrede XPath-udtryk er dog, at de faktisk fungerer for alle RSS-versionerne, uanset om hele molevitten nu engang ligger under 'RDF' eller 'rss' i DOM-træet.

11.3.5 Mere information og nyhedskilder på nettet

Se http://www-106.ibm.com/developerworks/java/library/j-jstl0520 for mere information om brug af JSTL til RSS-syndikering.

Using RSS in JSP pages: http://today.java.net/pub/a/today/2003/08/08/rss.html

Der findes utallige nyhedskilder på nettet, og der kommer dagligt flere til.

Ofte vil et websted vise et lille XML-ikon nederst på siden for at gøre opmærksom på at dens indhold kan syndikeres. Det ser sådan her ud: .

Her er et par websteder med RSS og URLen til deres nyhedsfødning:

Her er et par steder, der holder styr på de danske websteder med RSS-fødning:

11.4 Principper i metodekald over netværk

I dette afsnit vil vi beskrive en måde at arbejde med objekter, der eksisterer på en anden fysisk maskine, som om de var lokale objekter.

Herunder er tegnet, hvad der sker, når en klient på maskine A laver et metodekald i et serverobjekt (da: værts-objekt), der befinder sig på maskine B:

Serverobjektet findes slet ikke på maskine A, i stedet er der en såkaldt stub, et proxy-objekt, der repræsenterer det rigtige objekt på serveren.

Når der sker et kald til stubben på maskine A, sørger den for at transportere kaldet og alle parametre til maskine B, hvor serverobjektet bliver kaldt, som om det var et lokalt kald. Serverobjektets svar bliver transporteret tilbage til stubben, der returnerer svaret til klienten.

Denne proces foregår helt automatisk og er usynlig for klienten såvel som serverobjektet.

For at kunne transportere parametre og returværdi mellem maskinerne, skal alle data, der sendes over netværket, kunne omsættes til en række byte af systemet ('serialiseres').

11.4.1 Systemer til metodekald over netværk

I dag findes der mange måder, hvorpå man kan lave systemer, der kan håndtere program-til-program kommunikation, bl.a. RMI, EJB, webtjenester, CORBA eller DCOM.

Det er ovenstående princip, der bruges i alle disse systemer.

11.5 Webtjenester

Webtjenester (eng.: Web services) så dagens lys første gang i starten af 2002 og er udviklet af Sun Microsystems, da de lancerede deres første udgave af Java Web Services Developer's Pack (JWSDP).

En webtjeneste er et system til program-til-program kommunikation på tværs af netværk. Man kommunikerer med en webtjeneste ved at sende og modtage SOAP-meddelelser (XML-dokumenter, se senere), som skal overholde det format, der er fastlagt i beskrivelsen af webtjenesten (WSDL, se senere). SOAP-meddelelserne overføres typisk med HTTP-protokollen. Webtjenester kan være registreret offentligt (UDDI, se senere).

11.5.1 SOAP - kommunikation med webtjenesten

Kommunikationen mellem en klient og en webtjeneste foregår med SOAP (Simple Object Access Protocol), hvor meddelelserne mellem klient og server er små XML-dokumenter i bestemt format.

SOAP er hverken system- eller programmeringssprogsafhængigt: Både webtjenesterne og de klienter, der bruger dem, kan skrives på alle mulige platforme såsom Linux, Mac eller Windows og med forskellige programmeringssprog såsom Java, C++, Perl, Python, ASP eller PHP. En webtjeneste og de tilhørende klienter behøver ikke at være skrevet i det samme programmeringssprog, så længe kommunikationen mellem dem overholder den struktur, der er beskrevet i webtjenestens WSDL.

11.5.2 WSDL - beskrivelsen af webtjenesten

WSDL står for Web Service Definition Language. Det er et XML-dokument, der beskriver en webtjeneste i detaljer. I WSDLen til en webtjeneste kan man se webtjenestens URL - den adresse, hvor webtjenesten udbydes, hvilke metoder webtjenesten stiller til rådighed, hvilke parametre, som webtjenestens metoder tager i en forespørgsel og hvilke parametre webtjeneste svarer tilbage med på en forespørgsel.

Hvis man vil danne sine egne stubbe til at tilgå en webtjeneste, skal man have fat i webtjenestens WSDL, så man kan se, hvad metoderne hedder, og hvordan de skal forespørges.

Der findes mange programmer, der automatisk kan danne stubbene ud fra et WSDL. Hvordan man gør i Oracle JDeveloper og Apache Axis er omtalt i afsnit 11.5.5, Genere Java-API fra webtjeneste (WSDL).

11.5.3 UDDI - offentlige lister over webtjenester

Skal man udgive sin webtjeneste til offentlig brug, kan det være smart at udgive den i en slags telefonbog, som De Gule Sider. Brugere kan slå op i denne 'telefonbog' for at finde en tjeneste, der dækker deres behov. Her kan de finde URLen på webtjenesten, webtjenestens WSDL og en beskrivelse af, hvad webtjenesten kan gøre for dem. Der er et par af de store IT-firmaer, der stiller en sådan telefonbog til rådighed blandt andet Microsoft og IBM.

F.eks. kan man finde de webtjenester, som internet-boghandlen Amazon stiller til rådighed, på: https://uddi.ibm.com/ubr/findservice?action=details&servicekey=BA6D9D56-EA3F-4263-A95A-EEB17E5910DB.

En sådan telefonbog over webtjenester kaldes for UDDI, som står for Universal Description and Discovery Integration. Fordelen ved at få listet sine webtjenester i UDDIerne er at de bliver kendt et sted, hvor brugerne ved, de skal kigge efter dem.

Øvelse

Gå ind på UDDI-siden http://uddi.xmethods.net/ og læs om de forskellige webtjenester.

På siden er også en grænseflade, som kan bruges til at prøve at kalde nogle af webtjenesterne. Prøv også den.

11.5.4 Bruge Googles webtjenester til søgninger

Google har en webtjeneste, som tillader udviklere at skrive programmer, der kan søge i de milliarder af dokumenter, som Google indekserer.

Gå ind på http://google.com/apis og læs om Google Web APIs og hent udviklingskittet.

Du skal også bruge en nøgle, som du kan få ved at registrere dig. Nøglen er en lang streng som f.eks.: VkjZ2P5QFHICg5MfvjuwzmJm1T/iYbdY

Det letteste er at bruge Googles Java-programmeringsgrænseflade (API) til webtjenesten.
Pak filen ud og prøv demoen, der ligger i googleapi.jar. Prøv f.eks. fra kommandolinjen at søge på "Den lille havfrue" (skriv på en enkelt linje - husk at udskifte med din egen nøgle):

java -cp googleapi.jar com.google.soap.search.GoogleAPIDemo
  VKjZ2P5QFHICg5MfvjuwzmJm1T/iYbdY search "Den lille havfrue"


Ud skulle gerne komme en masse adresser på sider om den lille havfrue, f.eks.:

Parameters:
Client key = VkjZ2P5QFHICg5MfvjuwzmJm1T/iYbdY
Directive  = search
Args       = Den lille havfrue
Google Search Results:
======================
{
TM = 0.367159
Q  = "Den lille havfrue"
Start Index = 1
End   Index = 10
Estimated Total Results Number = 7590
Rs =
  {
  [
  URL  = "http://hjem.get2net.dk/OSJ_INDEX/hybenrose/havfruen/"
  Title = "<b>Den</b> <b>lille</b> <b>Havfrue</b>"
  Snippet = "En beretning om Danmarks nationale vartegn, <b>Den</b> <b>lille</b> <b>Havfrue</b> ved Langelinie - Fakts<br> om havfruen, eventyret, skulpturen, og de mange hærværk - billeder fra <b>...</b>  "
  Summary = "Uofficiel side om <b>Den</b> <b>lille</b> <b>Havfrue</b> ved Langelinie - Fakts om havfruen, eventyret, skulpturen, og..."
  Cached Size = "10k"
  ],

  [
  URL  = "http://hjem.get2net.dk/chenero/hca/hcaev008_da.html"
  Title = "<b>Den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b>"
  Snippet = "<b>Den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b>. af Hans Christian Andersen. <b>...</b> ?Det gør ondt!? sagde <b>den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b>.<br> ?Ja man må lide noget for stadsen!? sagde <b>den</b> gamle. Oh! <b>...</b>  "
  Summary = ""
  Cached Size = "47k"
  ],

  [
  URL  = "http://www.hcandersen-homepage.dk/skulptur_den_lille_havfrue.htm"
  Title = "HC Andersen: Skulptur &quot;<b>Den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b>&quot;"
  Snippet = "..... Skulptur &quot;<b>Den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b>&quot;. hans christian andersen homepage odense<br> denmark. ..... <b>...</b> <b>den</b> <b>lille</b> <b>havfrue</b> - &quot;The mermaid&quot;, Havfruen. <b>...</b>  "
  Cached Size = "14k"
  ],
  }
}

11.5.5 Genere Java-API fra webtjeneste (WSDL)

Du kan også genere APIet i dit eget sprog ud fra webtjenestebeskrivelsen (WSDL) med et værktøj. Herunder er beskrevet, hvordan et API kan genereres i Java ud fra en webtjeneste med Oracle JDeveloper og Apache Axis.

Oracle JDeveloper

Åbn beskrivelsen af tjenesten (WSDL-filen), højreklik på den og vælg "Generate Web Service Stub/Skeleton" og generér en klient-side stub med en main()-metode.

Apache Axis

I Apache Axis' API kan man få dannet en WSDL på to måder:

  1. Den ene måde er, at idriftsætte sin webtjeneste ud fra en XML-fil, som er en WSDD-fil, WebService Definition Document. Axis vil derefter starte webtjenesten og danne WSDL-filen. Man kan derefter se filen, ved at skrive webtjenestens URL i adressefeltet på sin netlæser, men efter webtjenestens navn tilføje parameteren wsdl, f.eks.:
    http://localhost:8080/jboss-net/services/Veksletjeneste?wsdl

  2. Man kan også benytte det medfølgende program, Java2WSDL, som kan producere WSDL-dokumentet ud fra den Java-klasse, som man vil udbyde som en webtjeneste. Programmet Java2WSDL tager 3 parametre, ud over Javaklassens fulde navn: Navnet på WSDL-filen, webtjenestens URL og et "target namespace", som skal være et entydigt navn på webtjenesten.

Øvelse

Gør ovenstående med Googles WSDL-fil (GoogleSearch.wsdl). Kig filerne igennem og gå derpå ind i GoogleSearchServiceStub og ret main() til:

  // opret stubben
  GoogleSearchServiceStub stub = new GoogleSearchServiceStub();

  // foretag søgningen
  GoogleSearchResult sr=stub.doGoogleSearch("VKjZ2P5QFHICg5MfvjuwzmJm1T/iYbdY",
    "Den lille havfrue",new Integer(0),new Integer(10),
    Boolean.FALSE,null,Boolean.FALSE,null,null,null);

  // gennemløb resultaterne
  ResultElement[] re = sr.getResultElements();
  for (int i=0; i<re.length; i++) 
    System.out.println(re[i].getTitle() +" "+re[i].getURL());

... og kør programmet (husk at udskifte nøglen med din egen nøgle). Ud skulle gerne, som før, komme en række adresser på sider om den lille havfrue.

11.5.6 Generere webtjeneste (WSDL) fra Java-klasse

Opret eller find en simpel klasse med nogle metoder, du kunne tænke dig at udbyde som en webtjeneste.

Lav f.eks. en klasse, der kan konvertere mellem dollar og euro:

package webtjeneste;

public class Veksler 
{
  public double euroTilDollar(double euro)
  {
    System.out.println("euroTilDollar("+euro+") kaldt!");
    return euro/1.1;
  }

  public double dollarTilEuro(double dollar)
  {
    System.out.println("dollarTilEuro("+dollar+") kaldt!");
    return dollar*1.1;
  }
}

Oracle JDeveloper

... og du har en webtjeneste kørende!

Tjenesten kører i Oracle JDevelopers interne webserver. For at afprøve den, kan du genere en Java-klient fra WSDL-webtjenestebeskrivelsen, som beskrevet i forrige afsnit.

Apache Axis

Axis stiller et program til rådighed, der kan danne Javastubbene til kommunikation med en webtjeneste ud fra webtjenestens WSDL. Dette program hedder WSDL2Java og tager to parametre: et pakkenavn til stub-klasserne og filnavnet på WSDL-filen.

11.5.7 Avanceret: Strukturen i WSDL- og SOAP-filer

Dette afsnit er ikke omfattet af Åben Dokumentslicens.
Du skal købe bogen for at måtte læse dette afsnit.
Jeg erklærer, at jeg allerede har købt bogen
Jeg lover at anskaffe den i nær fremtid.

11.5.8 Yderligere læsning

11.6 Test dig selv

Dette afsnit er ikke omfattet af Åben Dokumentslicens.
Du skal købe bogen for at måtte læse dette afsnit.
Jeg erklærer, at jeg allerede har købt bogen
Jeg lover at anskaffe den i nær fremtid.

11.7 Resumé

Dette afsnit er ikke omfattet af Åben Dokumentslicens.
Du skal købe bogen for at måtte læse dette afsnit.
Jeg erklærer, at jeg allerede har købt bogen
Jeg lover at anskaffe den i nær fremtid.

1Vigtigste forskel er nok at <item>-indgangene i RSS 1.0 er sideordnet med <channel>, hvor de i version 0.91 ligger under <channel>-indgangen.

javabog.dk  |  << forrige  |  indhold  |  næste >>  |  programeksempler  |  om bogen
http://javabog.dk/ - Webprogrammering med Java Server Pages af Jacob Nordfalk.
Licens og kopiering under Åben Dokumentlicens (ÅDL) hvor intet andet er nævnt (72% af værket).
Ønsker du at se de sidste 28% af dette værk (275315 tegn) skal du købe bogen. Så får du pæne figurer og layout, stikordsregister og en trykt bog med i købet.