javabog.dk  |  << forrige  |  indhold  |  næste >>  |  programeksempler  |  om bogen

0 Forord

I denne bog kan du lære tre ting:

Ideen til bogen opstod i efteråret 2000, i forbindelse med at jeg underviste på et kursus i objektorienteret programmering og Java på IT-Diplomuddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. Jeg savnede en lærebog på dansk og gik sammen med Troels Nordfalk og Henrik Tange i gang med at skrive mine egne noter. Det er blevet en praktisk orienteret lærebog, krydret med mindre, men komplette, eksempler.

Størstedelen af bogen (opgaver og avancerede emner er skåret væk) findes også på adressen http://javabog.dk, der frit kan bruges af alle, der vil lære Java. Bidrag til bogen og hjemmesiden er meget velkomne: Skriv til nordfalk@mobilixnet.dk

http://javabog.dk kan du også hente programeksemplerne fra bogen.

0.1 Bogens opbygning

Hvert emne behandles i et særskilt kapitel. Det er i en vis udstrækning muligt, at læse kapitlerne uafhængigt af hinanden.

0.1.1 Veje gennem bogen

Det anbefales at læse kapitel 2, 3, 4 og 5 i rækkefølge. Derefter kan man vælge, om man vil:

Her er en oversigt over kapitlerne (midtersøjle) og hvilke kapitler de forudsætter (venstre søjle). Hvis et kapitel er forudsat i parentes, betyder det, at visse eksempler eller opgaver forudsætter det, men man kan godt klare sig uden.

Forudsætter

Kapitelnummer og -navn

Er nødvendig for


2 Basal programmering

Alle efterfølgende

2

3 Objekter

Alle efterfølgende

3

4 Definition af klasser

Næsten alle efterfølgende

4

5 Nedarvning

Næsten alle efterfølgende



Valgfrie emner

4

6 Pakker

Ingen

4

7 Lokale, objekt- og klassevariabler

Ingen

3 (5)

8 Arrays

Ingen



Grafik og brugergrænseflader (klient-programmering)

3 (5)

9 Grafiske programmer

11

9

10 Appletter

(12 og 13)

9 (5)

11 Grafiske standardkomponenter

13

5 (10)

12 Interfaces - grænseflade til objekter

13, 17, 18, 19, 21

11, 12 (10)

13 Hændelser i grafiske brugergrænseflader

21



Filer og netværk (server-programmering)

4 (5)

14 Undtagelser og køretidsfejl

15

14

15 Datastrømme og filhåndtering

16 + 18

15

16 Netværkskommunikation




Videregående emner

12 (16)

17 Flertrådet programmering

Ingen

15 (12)

18 Serialisering af objekter

19

12, 18

19 RMI - objekter over netværk

Ingen

14

20 JDBC - databaseadgang

Ingen

5, 12 (13, 17)

21 Avancerede klasser

Ingen

5

22 Objektorienteret analyse og design

Ingen

0.1.2 Kapitlernes opbygning

Hvert kapitel starter med en oversigt over indholdet og hvilke andre kapitler det forudsætter, sådan at man altid har overblik over, om man har de nødvendige forudsætninger.

Så kommer hovedteksten, der introducerer emnerne og kommer med programeksempler, hvor de anvendes.

De fleste kapitler har herefter

  • Test dig selv, hvor man kan afprøve, om man har fået fat i de vigtigste ting i kapitlet.

  • Resumé, som i kort form repeterer de vigtigste ting.

  • Appendiks giver en komplet oversigt over de fakta, som relaterer sig til kapitlet.
    Det er beregnet til at blive læst sammen med kapitlet, men er også velegnet til senere opslag.

  • Avanceret, der handler om de mere avancerede ting i relation til kapitlets emne.
    Avancerede afsnit kan springes over ved første læsning, men kan være nyttige at kigge på senere hen. Resten af bogen forudsætter ikke, at man har læst de avancerede afsnit.

0.2 Til underviseren

Denne bog koncentrerer sig om OOP og Java i praksis. Den starter med det helt grundlæggende og kommer i avanceret-afsnittene til bunds i mange aspekter af stoffet. I OOP går den "hele vejen" og får dækket klasser og objekter, indkapsling, arv og polymorfi.

Der er mange måder at undervise i Java på og bogen giver mulighed for, at underviseren selv vælger, hvilken del af stoffet, han vil lægge vægt på i sit kursus:

  • Objektorienteret programmering: kapitel 2, 3, 4, 5 og derefter 9, 11, 12, 13 (kapitel 7 om klassevariabler kan komme sent i kurset, så eleverne ikke fristes til at bruge dem som "globale variabler").

  • Strukturel programmering: kapitel 2, dernæst dets avanceret-afsnit om do-while, switch, tastaturindlæsning og klassemetoder, kapitel 3 om brug af objekter, kapitel 8 om arrays, kapitel 4 om klasser, kapitel 7 om klassevariabler.

  • Sproget Java: kapitel 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 osv. i rækkefølge.

  • Hurtigt i gang med at lave grafiske programmer: kapitel 2, det meste af 3 og derefter 9, 11 og 13 om grafik, grafiske standardkomponenter og hændelser.

Bogen er egnet til kursusbrug. Med tredje udgave understøttes nu også udviklingsværktøjet BlueJ, der mange steder bruges til at støtte eleven i at komme i gang med objektorienteret programmering (se afsnit 1.3.5 og afsnit 4.10.1).

Der findes en (gratis) samlet pakke, hvor underviseren får:

  • transparenter (præsentationer), der supplerer bogen

  • forslag til lektionsplan og opgaver

  • vejledende opgavebesvarelser

Skriv til nordfalk@mobilixnet.dk, hvis du holder et kursus og er interesseret i undervisningspakken.

0.3 Ændringer i tredje udgave

Tredje udgave er blevet opdateret og forbedret på en række punkter:

  • Kapitel 1, Introduktion er opdateret med de nyeste værktøjer, incl. BlueJ, som der også er kommet understøttelse for i bogen eksempler.

  • Kapitel 2, Basal programmering er udvidet med if-else-konstruktionen og nemmere indlæsning fra tastaturet (Scanner-klassen). Formatering med printf() beskrives også.

  • Kapitel 3, Objekter er blevet opdateret til at nævne de mest nyttige klasser og metoder, der er tilgængelige i J2SE 5.0.I stedet for Vector og Hashtable beskrives nu ArrayList og HashMap med typeangivelse.

  • Alle steder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, er generics udnyttet (så lister har nu en typeangivelse). Autoboxing og den nye nemmere for-each-løkke anvendes også hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

  • StringTokenizer og DecimalFormat og de andre formateringsklasser udgår til fordel for de nemmere måder at gøre tingene på (især System.out.printf(), Scanner og strengklassens split()-metode), der er kommet til i mellemtiden.

  • Kapitel 5, Nedarvning har bedre forklaringer på polymorfi. Derudover er matadorspillet blevet interaktivt.

  • Kapitel 6, Pakker nævner nu også indkapsling med pakker.

  • Kapitel 9, Grafiske programmer har fået afsnittene om animationer opdateret.

  • Kapitel 15, Datastrømme og filhåndtering er blevet opdateret til J2SE 5.0

0.4 Tak

Min bror Troels' kritik og bidrag har været uundværlige og bogen afspejler mange af hans holdninger (som også er blevet mine) om objektorienteret programmering.

Tak til Henrik Tange, Jakob Bendsen, Peter Sestoft og andre, som har ladet mig bruge deres materiale.

Tak til Torben Vaarby Laursen for at læse faglig korrektur på manuskriptet til 1. udgave.

Sidst men ikke mindst - tak til Linux-samfundet for at lave et styresystem, der styrer!

Denne bog er skrevet med OpenOffice.org under Linux-Mandrake. Begge er projekter med åben kildekode (Open Source) og kan gratis hentes på henholdsvis www.openoffice.org og www.linux-mandrake.com.

Bonan plezuron legi la libron!
(det er esperanto og betyder "god fornøjelse med at læse bogen")

Jacob Nordfalk


Valby, januar 2005.

javabog.dk  |  << forrige  |  indhold  |  næste >>  |  programeksempler  |  om bogen
http://javabog.dk/ - af Jacob Nordfalk.
Licens og kopiering under Åben Dokumentlicens (ÅDL) hvor intet andet er nævnt (82% af værket).

Ønsker du at se de sidste 18% af dette værk (199974 tegn) skal du købe bogen. Så får du pæne figurer og layout, stikordsregister og en trykt bog med i købet.